I de første måneder af et parforhold handler alt om at finde ind til hinanden, udforske hinanden, smelte sammen og gå op i en højere enhed. Og det er fint og godt og rigtigt – desværre bærer denne sammensmeltning også kimen til kedsomhed og et trist sexliv.
Vi må rigtigt gerne smelte sammen en gang imellem, under sex eksempelvis. Men hvis vi bliver lidt for gode til at blive et ’os’, lider ’du’ overfor ’jeg’ under det. Det holder op med at være spændende at undersøge, hvem hinanden er, hvis vi har jævnet alle forskellene med jorden og sørget for, der er kun ’os’ tilbage i det landskab, der er vores samliv. Så er det hele bare blevet lidt for pænt og plisseret.
Afstand og forskelle fx i de oplevelser, interesser, venner, fantasier og præferencer, vi har, er faktisk at foretrække. Når vi møder hinanden, er det kun naturligt for mennesket at ville tættere på, finde alle de ting, vi har tilfælles og gøre ting, der adskiller ’os’ fra alle de andre. Men når vi er ude over den allerførste forelskelse og igen kan tænke selvstændige tanker, så er det vigtigt at holde fast i, at vi to sat sammen af et ’du’ og et ’jeg.’
Forskellighed er godt.
Forfatteren og terapeuten Davis Snarch kaldte denne det modsatte af sammensmeltning for ’Differentieringen.’ Han lagde vægt på, at man skulle lære at ’udholde,’ at den anden er forskellig fra en selv, og lige så at man tør være sig selv, uagtet den andens behov og ønsker om, hvem man “bør” være for ham eller hende.
Esther Perel, der er blevet verdenskendt for sine bøger om parforhold, hvoraf den ene ’Mating in Captivity’ lige er udkommet på dansk med den lidt misvisende titel ‘Erotisk intelligens’, og for sine TED-talks, taler om at bruge “Afstanden” aktivt til at holde gnisten ved lige i det langvarige parforhold.
Moderne sexologer og parterapeuter er altså klar over, at der ofte opstår kedsomhed og en vis slitage på det forhold, hvor man har været rigtigt dygtige til at blive enige, få det til at glide og ganske simpelt er smeltet alt for meget sammen. De parforhold, som er mest udsatte er altså dem, hvor man er blevet homogene, for synkrone og enige om alt fra sengetider til politik, fra vinsmag og fritidsinteresser til seksuelle præferencer.
Vejen tilbage til det seksuelle og spændende forhold kan være at have tid hver for sig, at dyrke sine egne interesser, holde ferie sammen med sine egne venner. I det hele taget at handle og leve på egen hånd uden at den anden er med hele tiden. Det giver for første noget at snakke om, når man mødes og på den måde bliver man ved med at være interessant og bidrage aktivt til samtalerne i huset.
Men ved at dyrke sine egne interesser, bliver man også god eller klogere på ting, som den anden ikke er god til eller ved så meget om, og dermed vil der nemmere kunne opstå en vis beundring i den andens blik. Alle synes jo, det er fantastisk at opleve ens elskede “shine” og gøre en god figur. Det er sexet og det gør os glade for og stolte af hinanden.
Mere radikale tiltag.
Når det gælder at holde den seksuelle spænding oppe i det langvarige parforhold, så nævner Perel vigtigheden af “Den tredje”, en slags ubekendt faktor/fantasi i relationen
Den tredje kan være mange ting. Det kan være en reel tredje part i form af i hans, hendes eller begges sexpartner(e) udenfor parforholdet. Men Den tredje kan også være fantasier, porno eller anden orientering ud af forholdet – eller måske snarere ind i forholdet.
Esther Perel mener i modsætning af hvad de fleste måske ville mene, at den tredje stabiliserer parforholdet ved at tilføre ’afstand’ og det ubekendte, der skal til for at få et parforhold til at holde sig friskt og stærkt over lang tid.
Uanset om man er åben for et mere åbent forhold eller ej, synes jeg, at hun har fat i nældens rod; det er svært at forblive monogam og tændt på hinanden, når man har kendt hinanden i mange år. Vi er nødt til at finde ud af, hvilket “nyt” og “fremmed” og “farligt”, vi har mod på og lyst til at invitere indenfor.
Men det behøver ikke være så radikalt eller dødfarligt endda. Man kan jo tillade hinanden at undersøge, om der findes noget porno, der tænder en eller tillade sig selv at kigge efter en den gode røv på cafeen, at danse og flirte lidt, når man er ude med vennerne for på den måde at lade batterierne op med ny og “fremmed”/spændende energi, der kan omsættes og komme til gavn i vores langvarige parforhold.
Allervigtigst synes jeg, at det er at glæde sig over den andens lyst og nysgerrighed på personlig udvikling og særinteresser. Glæd dig over, at han ser bold med vennerne, send hende afsted på højskole sammen med veninderne.
Det behøver ikke være skjulte/hemmelige interesser, for det er altid et turn on at se sin elskede stråle, men man skal have lov til at dyrke det i fred uden den anden skal med. Alt i livet må ikke være fælles interesser, så forsvinder ilten ud af forholdet og I kvæles i “medgang” og ensartethed.