Som sexolog tilbyder jeg rådgivning og terapi til singler og par. Nogle har forskellige typer af problemer lige fra smerter ved samleje og rejsningsbesvær til jalousi og skilsmisse. Andre ønsker ny inspiration. Book tid her
Hvad er en sexolog?
En sexolog er uddannet i at hjælpe mennesker til at overkomme seksuelle udfordringer og til at få et sundt og velfungerende sexliv.
En sexolog har kendskab til områder, der relaterer sig til menneskets seksualitet. Ofte har sexologen et eller flere specialer, som han eller hun supplere med andre fagområder. Det kan være alt fra medicin, anatomi, fysioterapi og biologi til sociologi, psykologi, psykiatri og neurovidenskab og meget mere.
Hvad adskiller mig fra andre sexologer?
Jeg har mere end 17 års erfaring som sexolog og parterapeut.
Min terapi er baseret på en bred viden om metoder indenfor psykolog, sexologi, kropsterapi, psykoterapi, meditation, mindfulness, tantra og coaching. Dette gør det muligt for mig at skræddersy terapien, så jeg kan yde støtte og vejledning, der passer til dit eller jeres unikke situation og behov.
Hvem kan få hjælp af en sexolog?
Som sexolog kan hjælper jeg singler og par i alle aldre. Jeg underviser også unge og voksne, samt laver foredrag og workshops med forskellige temaer.
Nogle af de typiske udfordringer jeg hjælper mænd med er dating, præstationsbesvær så som rejsningsproblemer, for tidlig sædafgang eller manglende udløsning og lavt selvværd.
For kvinder kan det blandt andet handle om manglende orgasme eller lyst til sex, vaginisme (voldsom opspænding af bækkenbund), forvrænget kropsopfattelse, smerter og ubehag ved sex eller lavt selvværd.
Sexologisk hjælp til par
Som parterapeut hjælper jeg desuden ofte par, som har problemer med jalousi, utroskab, ubalance og konflikter, som påvirker sexlivet. Nogle gange gennemgår den ene eller begge måske en livskrise på grund af sygdom eller oplever stress, angst eller tristhed, som ofte påvirker intimiteten i negativ retning.
I disse tilfælde kan det også være en god ide med en sexolog, der som jeg, også er parterapeut. Jeg kan hjælpe par med at holde samtalerne gode og konstruktive, så kommunikationen i stedet skaber fornyet energi, positivitet, dybere intimitet og det sexliv, I drømmer om.
Hvordan fungerer det, når man går til sexolog?
Den hjælp man får hos en sexolog afhænger af individuelle behov.
Eksempelvis kunne en mand, der ønsker hjælp, fordi han ikke er tilfreds med sin rejsning, typisk komme igennem et samtaleforløb, hvor vi kortlægger, hvad der sker mentalt, fysisk og adfærdsmæssigt i situationer, hvor han oplever problemet.
Han vil få hjælp til at skabe nye tanke- og handlemønstre, der støtter ham. Han vil også få øvelser, som han skal lave derhjemme, så som meditation, visualiserings- og åndedrætsteknik, samt bækkenbundstræning.
Har du brug for en sexolog?