Terapi for mænd


Terapi for mænd – Præstationsproblemer, rejsningsbesvær, manglende sexlyst og tvivl om parforholdet er ting som normale, moderne mænd kæmper med. Nogle kommer for hurtigt eller kan sket ikke komme sammen med andre. Nogle kæmper med dårligt selvværd.

Præstationsangst

Langt de fleste mænd stifter bekendtskab med præstationsproblemer eller præstationsangst på et eller andet tidpunkt i livet. Ja, mange oplever problemerne med at præstere har det med at vende tilbage. Hvad enten din rejsning svigter ind imellem, du døjer med  at komme for tidligt eller du slet ikke kan komme sammen med en partner, så er det hårdt for selvtilliden ikke at kunne præstere seksuelt for en mand.

Manglende sexlyst

Mange mænd oplever også at de mister deres sexlyst og at det hele går ud over selvtilliden.

Er du som de fleste mænd, så er det helt grundlæggende for din opfattelse af dig selv som mand, at du føler at du kan præstere i sengen og at du kan tilfredsstille din kvinde (eller mand). Når det seksuelle ikke spiller, påvirker det din dagligdag og/eller dit forhold.

Måske er du i tvivl om dit eget værd som mand og lider under lavt selvværd.

Det svære brud

Måske har din maskulinitet, din manddom og selvtillid lidt et knæk fx oven på en skilsmisse eller svært brud. Måske er det svært at få balance mellem job, børn og kæreste.

Begyndervanskeligheder

Måske er du en ung mand, som har lidt begyndervanskeligheder. Det kræver sin mand at mande sig op til at tale med pigerne. Måske er du også usikker på, hvad du skal stille op med pigen, hvis det lykkes at score. For hvad nu hvis du ikke kan finde ud af det. Måske føler du dig ikke ikke er god nok eller hvad hvis dit udstyr skuffer?

Det kan også være, at du er i tvivl om, om du er til mænd eller kvinder. Måske er du stadig jomfru og ked af det.

Inspiration for mænd

Det kan også være, at du bare har lyst til at vide mere om din egen seksualitet. Eller er nysgerrig på hvordan seksualiteten fungerer for din partner.

Hvordan adskiller jeg mig fra andre sexologer?

Jeg har mere end 12 års erfaring som sexolog, parterapeut og i arbejdet med at forbinde krop og sind. For mig er terapi er et levende organisk virke, der vokser. Derfor videreuddanner jeg mig fortsat indenfor felter så som psykologi, psykoterapi, kropsterapi, mindfulness og tantra for at kunne give en holistisk behandling, der både indbefatter kroppen og psyken.

Hvordan fungerer terapien?

Gennem samtale, hjemmearbejde og evt. kropsterapi med forskellige typer øvelser kan langt de fleste problemer afhjælpes relativt hurtigt.

Priser

En samtale session varer 60 minutter – pris 825,-

Pakkeforløb

NB. Du har også mulighed for at købe et længere pakkeforløb fx 3 mdr til 9000kr eller 6 mdr til 17.500kr.

Her får fx du 1 samtale session hver uge samt hjemmearbejde og evt. mail konsultationer efter behov.