Her er lidt gratis parterapi til jer i isolation derhjemme. Social afstand til resten af verden udenfor sætter sine spor i os. Det har varet længe nu. Mange er hårdt ramt. Folk melder om tristhed, ensomhed – mon ikke vi alle lider under ikke at have social kontakt med kolleger, venner og familie? Det er hårdt ikke smutte i træningscentret og få renset hovedet og trænet kroppen og kunne komme glad og genopladet hjem. Måske er I to, der arbejder hjemme. Måske er der også lige et par børn, der er ved at få pip af at kigge på jer og være spæret inde.
Her i min verden, hvor vi arbejder med terapi, kan også det mærkes på arbejdspresset. Terapi er gudskelov ikke del af nedlukningen, måske fordi regeringen vægter at folk kommer så helskindet igennem dette her som muligt.
Gratis Parterapi til jer
Det er ikke alle der har lyst eller har råd til at give forholdet “en tur på værkstedet”. Derfor har jeg samlet 6 virksomme råd, som mine klienter har oplevet som lette at gå til, så I kan skabe lidt mere glæde, lethed og minske konflikterne. Nogle af rådene bruger I sikkert allerede, men måske I kan tweake dem lidt med inspiration her, så det får maksimal effekt.
1. Sørg for at snakke sammen om, hvad der sker inden i dig.
“Jamen jeg ved jo allerede hvad han vil sige, hvis jeg siger dette her!”, hører jeg ofte folk sige. Med alle de timer vi er sammen, hvordan kan partneren undgå at vide det? Det er klart, når vi kender hinanden, kan vi ofte godt mærke, at der er noget galt. Vi ser måske godt at den anden er små-irritabel, men ofte skyder vi det fra os – og tænker vores om hvad det skyldes.
Måske bliver vi oven i købet små-irritede selv; nu skaber anden igen dårlig stemning! Det handler garanteret om dette eller hint – og han/hun bebrejder garanteret mig…
Men helt ærligt – vi ved jo ikke hvad der sker i hovedet på den anden.
Vi antager alt for meget!
Derfor er det mega-vigtigt, at I “tænker højt”. Del hvad der foregår. Del det I tænker og især hvordan I FØLER. Tristhed, smerte og en oplevelse af ikke at blive forstået har det med at ophobe sig, når vi går tavse rundt og mest har indre dialoger oppe i hovedet med hinanden.
Når vi selv “taler for begge” i den indre samtale, så kan du være stensikker på på, at din partner vil være top-irriterende og vil ikke overraske dig positivt. I vores tavse “dialoger” er den anden altid den absolut værste udgave af dem selv. Det gør dig ikke til et dårligt menneske – det er bare sådan vi gør, hvis vi ikke er bevidste om det.
Derfor TAL højt med din partner uanset om du tror, at du allerede ved (og måske endda også får ret), hvordan din partner vil reagere. Tavshed bringer jer ikke videre.
I skal ud af huset – hver for sig. HVER eneste DAG!
Det kan da være top-stressende at stå alene med ungerne. Måske viser sig heller ikke fra sin bedste side, alligevel kan 25 min alene ude i det fri gøre en afgørende forskel på graden af hvor frustrerede og fanget vi føler os. Send din elskede ud at løbe eller på en powerwalk med en ven. I skal minde hinanden om at komme afsted. Det er guld at få lidt frihed forærende.
Fysisk intimitet = emotionelt elasticitet!
Et lille strøg over håret eller et kys i nakken, en lille skuldermassage, mens den anden sidder foran computeren, ryger direkte ind på kærlighedskontoen. Inviter hinanden på en mini-siesta, hvor I bare ligger tæt og mærker hinandens kroppe. I skal intet andet end at trække vejret sammen. Det er meget lettere at tilgive hinandens “dumheder” med en oplevelse af fysisk nærhed i kroppen.
Overrask hinanden og nyd at opleve taknemmelighed.
En kop te, når du mindst venter det. At nogen tænder et stearinlys og skaber lidt hygge. Mærk din taknemmelighed. Smil, kram og sig tak. Takken løfter ikke bare din partner, men at sige tak løfter faktisk også dit eget humør. I positiv psykologi viser mange undersøgelser, at hvis du selv mærker efter, hvordan det føles i kroppen, når du føler taknemmelighed, bliver du selv rørt og lidt lykkeligere. Det sammen med at det jo får din partner til at føle sig værdfuld for dig. So, whats not to like?
Del drømme og læg fremtidsplaner
Selvfølgelig kan vi ikke rejse lige nu, men hold ikke op med at lægge fede planer. Når vi kun taler om alt det der ikke kan lade sig gøre lige nu, mister vi gnisten og håbet. Derfor er det en god investering at drømme lidt. Del en lille drømmestund. Nogle af drømmene kan måske snart lade sig gøre. Måske er de bare drønhyggelige at deles om? Bring håbet tilbage og drøm også om ting laaaaangt ude i fremtiden fx hvad skal i lave når I bliver gamle og ikke skal arbejde længere?
Hjælpen er nær
Min sidste råd handler om ikke at vente med at få støtte, hvis det føles tungt eller endda umuligt at løfte humøret hos dig selv eller hos partneren. Ofte skal der faktisk kun en enkelt session med en dygtig terapeut til, for at det alting bliver lettere og kommer på sporet igen.
Til jer som gerne ønske at booke Parterapi
For dig der gerne vil booke en individuel session
For dig/ jer der har brug for sexologisk rådgivning