Falsk intimitet


Der er mange måder at passe på sig selv, når man kaster sig ud på det dybe og forsøger at padle sig sikkert igennem kærlighedens åbne hav. Men det er heller ikke hensigtsmæssigt at passe for meget på sig selv, så det bremser muligheden for ægte intimitet i parforholdet.

Distance og exit-strategier

Nogle passer på ved at holde en ganske iøjnefaldende distance til den anden ved fx at holde ham fra at møde sine børn, venner og familie.

Hun (m/k) lukker ham ikke ind idet hun sørger for at holde vandtætte skotter mellem ham og sit øvrige liv. Han bliver måske ikke inviteret med til forældrenes guldbryllup, han bliver ikke introduceret til hendes børn og han kommer heller ikke med til vennernes julefrokost. På denne måde sørger hun for, at der ikke skabes følelsesmæssige og dermed komplicerende bånd mellem dem, hun elsker og partneren. Hun planter samtidigt en exit-strategi i relationen; de vandtætter skotter gør det ganske enkelt lettere for hende at komme ud af det igen uden at gøre det svært for fx børnene at undvære denne voksne.

Dette er måske den mest udbredte og let-genkendelige metode til intim afstand, som mange skilsmisse-forældre kan nikke genkendende til enten ved selv at falde i eller være blevet udsat for den. 

Exit

Andre bruger undvigelsesmønstre, som kan være noget sværere at få øje på – både for partneren og for en selv. ’Exit-regler’ er en række indre regler for hvornår forholdet skal afsluttes.

Det kan fx være en regel, at man smutter, hvis (når!) forelskelsen udfaser. Selv om man som udgangspunkt søger den store og dybe kærlighed, så er man ikke indstillet på at leve uden ’suset’; altså det hormonelle og emotionelle brusebad, der kun opstår i begyndelsen af et forhold, hvor alt er ukendt og kroppen i virkeligheden opererer i øget alarmberedskab.

Så snart ’champagne-beruselsen’ begynder at dampe af og man begynder at ane konturerne af den andens særheder, svagheder og besværligheder, så begynder forberedelserne til ’exit.’

Ægte intimitet?

Men nogle mennesker indgår faktisk i et langvarigt forhold, som, ved første øjekast, kan virke ganske intimt. De har måske masser af sex. De kommunikerer uden at flå hovederne af hinanden og har et rigt og aktivt familie-og socialt liv. Det er jo umiddelbart gode indikatorer for, at forholdet spiller.

Men derfor kan der alligevel godt være meget langt til ægte intimitet, altså dér hvor man føler sig tryg ved at være sig selv sammen med den anden.

Performere & Publikum

Blandt de langvarige forhold findes der en ret udbredt type dysfunktionelt forhold, som kræver, at begge parter påtager sig hver sin rolle for at skabe og kunne opretholdede den intime distance også kaldet “den falske intimitet”.

Den ene, ’Performeren,’ påtager sig altid den aktive rolle. Han (m/k) vil typisk instinktivt påtage sig at redde og/eller forsøge at fixe sin partner, som på sin side påtager sig rollen som distanceret ’Publikum’. Hendes adfærd appellerer til ’frelse’ med sin tilsyneladende hjælpeløshed, men evner sjældent at tage imod den hjælp, Performeren tilbyder.

Denne dynamikken holder Performeren beskæftiget med at forsøge at redde “Publikummet” fra sig selv på forskellig vis.

Angsten for intimitet skabes i barndommen

Grundlaget for den falske intimitet sker allerede i barndommen. Barnet oplever, at der ikke er plads til dets egne følelser, fordi de voksne, der skal tage sig af det, hverken er i stand til at hjælpe barnet til at regulere sine følelser på en sund måde eller er i stand til at styre sine egne følelser.

Derfor begynder barnet at indordne sig og ikke alene gemme sine egne følelser, men tilpasse dem, så det hjælper den voksne med at regulere sine følelser.

Barndommens erfaringer med hvordan man indgår i relationer, tages med ind voksenlivet, hvor det enten bliver ’Performer’ eller ’Publikum’. Altsammen fordi det tror, at det er for farligt at vise sine egne følelser og den man man er inderst inde.

Test: Lever du i et forhold med falsk intimitet?

– Bliver du ved med at forsøge at fixe eller redde dem, du er tiltrukket af?

– Bliver du ved med at håbe på at en partner vil redde dig fra din situation/fra at føle på en bestemt måde fx ensomhed eller angst?

– Er at det ‘at drage omsorg’ lig med ‘at elske’ for dig?

– Bliver du ved med at yde for din partner, selvom du får lidt tilbage?

– Føles dine forhold mere som arbejde end som leg?

– Får dine forhold dig til at føle dig udmattet eller løfter de dig?

– Beriger dine forhold dit liv?

Kan du svare ja til flere af disse spørgsmål, kan det være at du skal overveje, om du tør vise din partner lidt mere af dig selv fx at turde vise, at du ikke kommer under sex eller at du bliver ked af det, når han ikke ringer som aftalt. Vis hvad du godt kan lide og fortæl når noget ikke føles godt for dig. At turde være trist eller jublende lykkelig, når du er det, også selvom din partner ikke er det.

Tip: Hvis du føler dig utryg ved det, så vov det alligevel. Det er utroligt befriende at vise sit sande jeg, og det er vejen til ægte intimitet; at kunne være sig selv sammen med et andet menneske, som elsker den, du er, og som også tør være sig selv sammen med dig.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *