
Om terapi: Her kan du læse mere om de forskellige typer terapi, jeg tilbyder samt om de udfordringer jeg kan hjælpe dig/jer med, samt læse lidt om de terapeutiske metoder, jeg anvender i terapien.
Læs mere om:
Hvis du er i tvivl om, hvilken terapiform der passer dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak: 23826115
Alle forløb er skræddersyet til dig/jer, så metoder og værktøjer passer dig/jer, og til de udfordringer du/I står med – og det liv I/du lever.
Hvert menneske og hver relation er unik, og har du/I derfor brug for et unikt forløb. Færdige online-kurser kan være gode som inspiration. Men de er ikke at betragte som terapi, der kan hjælpe jer dér, hvor I måske bliver ved med at falde i de samme mønstre, have de samme diskussioner, ende det samme sted. Det er der jeg kommer ind. Terapi kan skære ind til benet gennem at stille de spørgsmål, man moske selv undgår, hjælpe med at sætte lys på ens skygger og dermed skabe større bevidsthed. I forlængelse heraf kan jeg støtte jer til at ændre adfærd og mønstre, og byde ind med øvelser og løsningsmodeller, hvor der brug for det.
Jeg har bl.a. en baggrund fra universitetet, og har bogstavligt talt rejst ud i verden for sammensætte en metode- og værktøjsportefølje, som kan skabe bæredygtig og vedvarende heling og hjælpe med at skabe en levedygtig udvikling for dig/jer. Jeg har blandt andet videreudannet mig indenfor kropsterapi (Omni-terapi og Body Practitioner i Israel) for at kunne arbejde med fastlåste mønstre, vrede og angstlidelser.
Jeg har studeret, opdateret og anvendt Wheel of Consent samt ART of Being Human igennem en del år og underviser jævnligt i det både på egne workshops og på uddannelsesinstitutioner rundt om i landet bl.a. i Ålborg kommune, Aarhus International School og psyketerapeut-studerende på SEOP.
Igennem årene har jeg bl.a. igennem mine studier indenfor tantra og tantrisk metodik fundet, testet og tilpasset værktøjer, der støtter og styrker intimitet, kærlighed og seksualitet uden at “sygeliggøre” vores udfordringer.
Formålet med mit arbejde er at hjælpe mine klienter til at skabe autentisk nærhed og sund kontakt med dem selv – og med hinanden. Ofte kommer menensker med en udfordring, som de oplever som svær og smertefuld – og opdager så, at der faktisk er kommet dybere indsigt, store gaver og glæder ud af at arbejde med det.