Kære Signe.
Jeg er en ældre pige – 76, gift m. mand – samme alder. Vi havde ikke haft samleje i en længere periode p.gr.a. For lidt lyst fra begge. Men med tiden vågnede jeg op og har nu et stort behov. Jeg har hele tiden haft meget glæde af at ornanere i mine enestunder.
Vi fik så for nyligt begge lyst til at gå i seng sammen igen. Jeg fik hurtigt orgasme, og jeg nød vores kropsnærhed. Han var så blød varm og lækker. Men efter mange kys og kærtegn, skulle vi forandre stilling til bagfra. Vi gjorde sådan førhen. Han havde det godt med pirring på den måde.
Men efter mange forsøg opgav vi det hele. Han kunne ikke få rejsning.
Men så sker det bagefter: jeg spørger ham, hvad han følte. Og han svarer, om jeg vil vide det. Jo, jeg ville naturligvis gerne kende en event. Årsagen til hans slaphed var, og nu må jeg græde; at jeg virkede klodset. Mine arme rystede af anstrengelse. Jeg havde hår i kussen som sad i vejen og han kunne ikke finde hullet.
Jeg fik et chok, jeg elskede ham så højt. Hvad var det han så hos mig? Var jeg så ulækker. Jeg er meget deprimeret og kan ikke komme videre.
mvh Solsikke.
Kære Solsikke.
Sikke en frygtelig omgang for dig. Det lyder som om han var meget frustreret over ikke at kunne få en hård og stabil rejsning til at kunne gennemføre samleje.
Men i stedet for at stå ved det overfor sig selv og anerkende, at han havde nogle udfordringer, kaster han skylden fra sig ved at påpege “fejl” ved dig.
Det kan da godt være at dine arme rystede af anstrengelse eller at du ikke var lige så ukunstlet, som du var, da I havde sex regelmæssigt, men ærligt talt, det er der vil ikke noget at sige til. I skal jo begge to lige ind i kampen igen.
Og så er der det med hårene…Man kan tænde eller tænde af på dem. Det er smag og behag, MEN eftersom vi er efterkommere af mange, mange generationer, hvor man aldrig gjorde noget ved sin kønsbehåring, så skulle det jo altså være muligt at finde skedeindgangen.
Måske han var forvirret. Måske det var ham, der i virkeligheden var akavet og fumlede med fingre og rejsning. Mon ikke han (også) var anstrengt og rystede?
Jeg synes, at I skal sætte jer ned og snakke sammen om, hvad I gør nu. Det kan da godt være at han har brug for, at der er lidt mindre hår og at der kæles lidt mere for ham og for hans rejsning eller noget helt syvende. Jeg vil foreslå at I taler om, hvad I har behov for fremfor at tale i, hvad der opleves som forkert ved den anden.
I må tage hinanden i hånden igen. Tale sammen og begynde at være tætte. I har jo hinanden. Der er ingen grund til at gennemgå dette her alene. For nogen af jer. For tro mig, han er også ramt efter det.
Hvis I ikke selv kan få hul på det, så kan et par enkelte sessioner hos en sexolog eller parterapeut sagtens være en god støtte at få. Der vil I kunne få både gode råd til at komme videre og støtte til det som er svært at tale om og/eller få ført ud i livet.
Held og lykke til dig!
Signe
Brug for hjælp? Kontakt her