Du har mødt Prinsen på den hvide hest. Han er alt, hvad du drømmer om; sød, betænksom, god ved børn og dyr. Han charmerer din mor og kommer godt ud af det med din far. Han tjener sine egne penge og har alt sit hår. Ja, der er faktisk ikke noget ved ham, som du ikke knus-elsker. Okay, der er lige nogle små-ting, men dem skal du nok få pillet af ham. Med tiden. Tror du. Men tro om. Her er tre ting, som aldrig bliver anderledes, uanset hvor meget I to elsker og vil hinanden.
- Hans forhold til sin familie.
Man siger, at man ikke kun gifter sig med manden, man gifter sig også med hans familie. Især hvis han elsker sin familie og har et tæt forhold til dem. Det kan godt være, du tænker, at han vokser fra at skulle ringe til sin mor hver dag for at fortælle den seneste vilde ting, der er sket i hans liv eller at han holder op med at skulle vende sin (og jeres!) økonomi med sin storebror, før han vil tage en beslutning om omlægning af jeres huslån, køb af nye plæneklipper eller cykler til ungerne, men det gør han ikke.
Familier med tætte bånd holder sammen mod dét, som truer dem. Så det kan godt være at han accepterer og måske endda giver dig ret i, at hans søster er lidt for løs på tråden eller Farmand er lidt for doven, men pas på. Over tid vil dine forsøg på at sætte en kile mellem ham og hans familie ved at “svine” dem til kun resultere i, at han bliver ked af det. Stille og roligt trækker han sig fra dig – og i værste fald giver han helt slip på jeres relation.
2. Hvor ofte han vil have sex
I er vilde med hinanden. I har sex døgnet rundt. I er forelskede og du kan ikke få nok. Du kan næsten ikke genkende dig selv. “Hurra!”, tænker han, “endelig en kvinde der har lige så stor lyst som jeg!”
Men det passer desværre ikke. Når forelskelsens rus begynder at lægge sig, begynder kemien i din hjerne og krop at vende tilbage til sine naturlige tilstande. Du har lyst på samme vis, som du plejede at have lyst, og fejlagtigt tænker du, at hans lyst vel også falder på plads. Det gør den også. En lille, lille, bitte smule.
Inden I har set jer om, er I begyndt at diskutere hvorfor du aldrig” har lyst og omvendt hvorfor han har brug for sex hele tiden.
Han forstår ingenting. Elsker du ham ikke mere? Er det noget han gør eller ikke gør rigtigt, siden du “slet ikke” ikke tænder på ham længere? Han veksler mellem at være trist og blive vred over, at du ikke vil have ham. Han begynder at føle, at du ikke begærer ham, og hvad endnu værre er, han anklager dig for ikke at elske ham rigtigt.
Du begynder at trække dig fra hans berøring fordi det virker som om han hele tiden er ude på sex. Du magter simpelthen ikke konflikten, når han bliver tændt af et uskyldigt kys. Når du ikke er med på legen og afviser ham, så forsigtigt som du kan for at “bomben” ikke skal gå af. Men han bliver stødt og sur alligevel, og du bliver både ked af det og vred, og du ender med at sige noget, du ikke skulle have sagt.
For at undgå at falde i “Sex-fælden”, er det en rigtigt god ide at afstemme jeres vanlige seksuelle adfærd med hinanden fra starten af. Nej, det er ikke nok at blive enige om “at sex er en rigtig vigtig del af af ens parforhold”. Næsten alle kan blive enige om at god sex er supervigtigt i et forhold. Nej, der skal tal på bordet. Hvor hyppigt har du sex så det føles “normalt” og godt? To med forskellige behov kan, med lidt arbejde, godt leve tilfredsstillende sammen, hvis man fra begyndelsen er klar på, hvor på skalaen ens partner befinder sig. Men de fleste vader blinde direkte ind i minefeltet. Boom!
Derfor skal I tale om sex og om hvor ofte I har lyst og behov for sex allerede fra starten. Har han brug for sex to gange om dagen (jo jo de findes!) for at føle sig elsket og tilfreds med tilværelsen, og hvis du kender dig selv godt nok til at vide, at du sagtens kan have perioder, hvor du slet ikke tænker på sex og virkeligt skal være i humør til det for at få lyst, ja så skal I to nok ikke have hinanden i enden. Eller andre steder.
3. Hans måde at kommunikere på.
I begyndelsen er der slet ingen problemer. Du kan fornemme hver eneste følelse, han har, helt uden at han behøver sig noget. Han stiller uden besvær ind på din radiofrekvens, og lytter årvågent med store ører til alt, du siger. Kommunikationen fungerer upåklageligt.
Men så begynder hverdagen. I kravler ud af sengen og må afsted på arbejde eller tilbage på uddannelsen. Venner og familien skal også besøges. Selvom I dyrker masser af “horisontal motion”, så er det jo tosset at betale kontingent til motionscentret, hvis det ikke bliver brugt. I begynder langsomt at få flere timer hver for sig end timer tilbragt sammen.
Det er nu, I opdager, at I kommunikerer helt forskelligt. Når han kommer hjem, har han brug for ro og fred, mens du har brug for at få snakket om det, der har gået dig på hele dagen. Hvorfor svarer han kun sjældent på dine mange sms’er dagen igennem? Du oplever at han bliver mere og mere ordknap; han “glemmer” også at give besked om, at han skal ud. Han gider ikke snakke færdigt, når I diskuterer noget. Han synes til gengæld, at du snakker HELE TIDEN!!!. Han oplever, at du gentager dig selv mange gange (det gør du også), især når det handler om noget, du vil have ham til at gøre eller forstå. Så han bliver sur; “Tror du måske, at han er et barn eller komplet idiot?!”
Respektér at han har brug for ro, ja sågar stilhed (mindst 20 minutter) for at kunne stresse af efter en dags arbejde. Øv dig også i at fatte dig i korthed. Fokusér på den ene ting, du ønsker få talt ud om. Træk hverken eksempler ind fra fortiden eller andre emner ind i samtalen. Det er unfair, for han kan ikke huske dem og han kan ikke overskue at diskutere flere ting på en gang (som du er mester i). Gentag ikke dig selv! Så skal det hele nok gå alligevel.
ps. Alt dette kan selvfølgeligt også siges vendes rundt og til dels gælde med modsat køns-tegn
.