Jeg brænder for mit arbejde. Jeg elsker at arbejde med klienter, der er motiveret for at ændre det, der forhindrer dem i at have det liv, de drømmer om.
Igen og igen ser jeg, hvordan samarbejdet bærer frugt, og hvordan klienterne når i mål. Ofte med mere indsigt og styrke end de havde forestillet sig.
Sammen kan vi skabe dybt meningsfulde og vedvarende forandringer, der gør dit liv lettere og mere lykkeligt.
Min praksis
I min praksis på Frederiksberg, København K. og i Valby tilbyder jeg hjælp til singler og par, der vil overvinde det, som er svært eller gør ondt i voksenlivet.
Det sker blandt andet gennem samtaler i form af psykoterapi fx. kognitiv terapi, gestaltterapi, ACT og gennem kropsterapi, samt ved hjælp af øvelser, mindfulness og kropsfunderet hjemmearbejde. Når man er kørt fast, kan jeg hjælpe igang igen og støtte med struktur og værktøjer, som forhindrer, at man falder tilbage i de gamle mønstre. Læs mere om hvordan terapien foregår og priser her
Kvindegrupper
Mine kvindegruppeforløb har opstart forår og efterår. I grupperne skaber vi et trygt rum, hvor vi forbinder os med hinanden, mens vi sætter fokus på vitale aspekter af vores voksne kvindeliv. Vi udvikler os sammen og underholder hinanden godt. Her er plads til både latter og gråd. Hvert møde varer ca 3,5 time og har et tema fx “Fra Ungmø til Moder til Vis Kvinde”, “Sans & Seksualitet” eller “Tilgivelse/Overgivelse”.
Grupperne er på max 12 personer
Undervisning og workshop
Ind imellem tager jeg ud rundt i landet og udlandet for at lave foredrag, workshops og retreats. Det kan være om at skabe ro i nervesystemet, om polaritet i parforholdet eller hvordan man skaber mere leg og glæde i sit Sexliv.
Jeg underviser og laver foredrag for store børn og unge bl.a. i #metoo, hvordan man mærker efter, sætter sunde grænser og giver udtryk for det, man har lyst til.
Lidt fakta om mig selv:
Parterapeut, sexolog, kropsterapeut, tantrika og foredragsholder.
Har arbejdet som sexolog og parterapeut i mere end 13 år.
Medstifter af Dansk Sexologforening, 2006 – Formand frem til 2013
Grundlægger af Flow & Grow Festivalen på Møn
Cand. Mag. fra Københavns Universitet, 2000, Uddannet Sexolog 2006, Parterapeut, 2007, Omni-(krops-)terapeut 2017
Efteruddannet bl.a. ved:
- Center for Kognitive Psykologer, 2007
- Almen psykologi, Dansk Sexologforening, 2009
- Institut for Psykologi , Københavns Universitet, 2011
- Institut for Antropologi, Købehavns Universitet, 2015
- School for Omni Therapy, 2017
- Sexual Healing, ISTA, 2017
Født 1968, Rigshospitalet
Mor til Noah, 1997
Signe V. Bentzen