Sådan dater du – uden at miste dig selv i det


Tinder, Happn, Dating.dk, apps og masser dating sites giver dig så mange forskellige muligheder for at møde andre mennesker. Det gør det dejligt nemt og det gør det frygteligt nemt at møde mange flere potentielle partnere end nogensinde sinde før.

For nogle bliver det bare for meget, ja så meget at de er nødt til at give dem selv en “time out” fordi Tinder-swipes har taget overhånd. Det er simpelthen gået hen og blevet en dårlig vane sådan lige skulle tjekke hvem der er derude i tide og utide – også selvom man faktisk har mødt en, som man synes er mega-dejlig og som man egentligt godt kunne tænke sig at lære bedre at kende.

Mit bedste råd er at hjælpe dig selv ved at øve dig i at fokusere på den, du er interesset i, fremfor alle dem, du måske kunne blive interesseret i, hvis de dukkede op på din skærm, men som most likely er hverken mere eller mindre optimale partnere end hende/ham, du dater lige nu.

Derfor bruger du dette simple, men uhyre effektive trick; Når du møder en date med potentiale, slet da dine apps. Yes, helt allesammen GONE! fra mobilen. Du kan altid hente dem tilbage, hvis hun han viser sig ikke at være noget for dig (eller omvendt). Men at slette apps’ene giver dig ro ved at du ikke at skal forholde dig til A-L-T det potentielle, måske-måske ikke endnu bedre, vildere, sandere, mere dig, mere alt (U-)muligt, der bare forstyrrer dig og øger følelsen af rastløshed og manglende evne til at komme dybere i relationen med den, du dater.

For at komme dybere og undersøge er dette her noget for mig, så er du nødt til at være nysgerrig og åben. Fælles for alle lykkelige par, jeg kender, er at det deres partner havde noget andet at byde ind med og føltes anderledes end de forestillinger de havde haft om den perfekte partner.

Det er selvfølgeligt vigtigt at undersøge, om man har fælles værdier fx om man ønsker at leve i åbent eller lukket forhold, om man ønsker børn, at fortsætte med at bo alene i mange år eller om man er klar til at bo sammen, når det føles som om begge er parate til det. Det er også godt at være klar på, hvor meget tid/fokus man bruger på sit arbejde, børn, familie, venner, fritidsinteresser, sex, rejser, tid sammen etc.

Det er informationer, som er gode at vide og som man kan jonglere lidt rundt med mentalt. Men at nå dybere ind i relationen kræver at man tillader sig selv at være åben og tillidsfuld. Har mener jeg ikke, at man nødvendigvis skal oute sig selv og krænge alt ud fra hvor man sexpartnere man i virkeligheden har haft til hvad der står i ens medicinskab. Selvom det selvfølgelig også kan være en måde at komme tættere på hinanden.

Nej det jeg tænker på er at komme dybere gennem den fysiske kontakt. Simpelthen bruge kroppene som redskaber, der kan stilles i intimitetens tjeneste, så I kan komme nærmere hinanden.

Der er især to øvelser som jeg oplever har effekt uanset hvor lidt eller meget folk kender hinanden; Belly to Belly (eller BTB) og Eye gazing. Ja, jeg beklager de engelske navne, men det lyder bare underligt at kalde øvelserne “undermave til undermave” og måske “Øjen-kigning”.

Eye gazing er en umiddelbart let øvelse at gå fordi det bare kræver at man sidder tæt på hinanden, dog ikke så tæt at man ikke kan se hinandens øjne derfinerede tydeligt. Så stiller man mobilens ur til fx 5 minutter, og tager hinandens hænder og bare sidder og kigger på hinanden.

For nogle mennesker er det supernemt og dejligt, men for andre er det en temmelig provokerende øvelse. De har svært ved at holde øjenkontakten uden at skulle skære ansigter, komme til at grine og i det hele taget finde måder at komme til at bryde kontakten.

Det betyder ikke at øvelsen ikke virker. Tværtimod betyder åbner øvelsen for noget sårbarhed, som ganske vist er lidt svært at finde ro i, men man er åben og hvis man tillader al den usikkerhed at være der, og bliver ved med at vende tilbage til øjenkontakten, så sker der altid noget spændende. Så opstår der en kontakt, som er meget intim og særlig fordi vi faktisk kun meget sjældent tillader nogen at kigge ind i os, mens vi er stille og uden at kunne/ville/ønske at beskytte os selv.

Den anden øvelse har jeg tyvstjålet fra Buster Rådvik, som jeg har haft den skønne ære at undervise “intimitet og seksualitet” sammen med i år. I lægger jer tæt sammen “belly to belly”, gerne så I kan mærke alting på den andens forside mod jeres forside fra lår til brystkasse. Begynd så at trække vejret godt ned i maven – til under navlen, helt ned i bugen (deraf navnet). Når I slipper luften igen, så slip det med lidt lyd et lille, langstrakt “ahhhh”. Bliv ved i 10-20 minutter afhængigt af temperament.

Denne øvelse er mere fysisk kontaktskabende end Eyegazing. Den beroliger vores nervesystem fordi vores kroppen oplever at den andens krop sender signaler om, at alt er ok og at der ingen fare er på færde – kroppen trækker jo vejret dybt. Vi er nede at røre ved vores helt primale reaktioner. Kroppen reagerer instiktivt med at slappe af, når den fornemmer at “mors” krop slapper af med os.

Prøv det. Det er møg-effektivt. Og det er MEGET mere givende, ja og vildere, men også langt mere beroligende for dit system end at swipe rundt på en app uden noget egentligt formål.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *