Kvindegruppe – hvorfor?
Min mission er at samle modige, skønne kvinder, som har lyst til at blive en del af en kvindegruppe.
Mange kvinder, som jeg møder, føler et kald inden i efter at være del af noget større. De udtrykker et stort behov for at kunne læne sig ind, hente styrke fra og give andre støtte i et stærkt søsterskab. Vi har brug for mennesker, de kan regne med. No matter what. Som jeg ser det, har vi brug for hinanden.
Vi har brug for rollemodeller og for andre, vi kan spejle os i, så vi tør se dybere ind i os selv, mærke os selv bedre og vokse af det. Vi kvinder har så meget at give hinanden. Derfor giver kvindegruppe mening for mig.
Kom!
Du, som har lyst til at vokse, som har mod på at mærke, sanse, danse, råbe, drømme, håbe, føle, græde, drømme, strække dig og more sig i andre kvinders gavmilde, kærlige og helende selskab. Du har lyst til at forligte dig og være fast del af en kvndegruppe. Det er dét søsterskab, jeg har lyst til at være med til at skabe.
Fællesskab, oplevelser, selvudvikling og meget andet
Mange af os længes også efter magien og det spirituelle eller fantasifulde liv, skønt nogle af os har afsagt os gudstro og kirke. Nogle af os bryster os af en sund skepsis. Vi er forskellige, jeg tror, at vi spænder vidt. Lad os skabe godt med hjerterum til os alle.
Jeg bidrager med temaer, program og oplæg til sharing, øvelser, meditationer. Jeg sørger for, at vi holder retningen, som vi er enige om, før vi sejler afsted. I kommer med åbne hjerter, lyst til at have medindflydelse på bl.a. på temaerne og lyst til at dele af jer selv.
Kvindegruppen samles af min 5 – max 10 kvinder.
Her er eksempler på temaer, vi kan fordybe os i:
- “Her er jeg, hvem er du?”
- “Kvinders urkraft – gudinder og dæmoner”
- “Fra ungmø til moder til vis kvinde”
- “Kvindens erotiske væsen”
- “Kvinde og mand – polaritet i parforholdet “
- “Kvinde, kend din krop”
- “Selvværd – om at turde være sig selv”
- “Overgivelse, tilgivelse og uendelig kærlighed”
- “Stop doing, start being”
Hvad skal vi lave?
Vi kommer til at bruge kroppen og stemmen, rejse ind i sindet og i drømmene. Vi skal åbne os, så sjælen kan slippe fri og vi kan vokse. Vi arbejder både individuelt, parvist og i gruppen. I denne kvindegruppe vil blive præsenteret for metoder fra tantra og redskaber fra forskellige psykoterapeutiske retninger, shaminisme, mindfulness og meditation.
Vi kan også vælge at lave yoga, qi gong og bodyflow. Og ja, dans!
Imellem møderne mødes vi med en valgt “kaffesøster”, enten i personligt eller over SKYPE, for at lave en lille sharing.
Hvornår og hvor samles kvindegruppe?
Kvindegrupper mødes en gang om måneden i ca 3 1/2 time. I første omgang planlægger jeg seks møder som ligger på flg. onsdage:
12. dec, 16. jan, 20.feb, 20. marts, 10. april, 22. maj.
Det kan blive til flere møder, hvis gruppen beslutter det.
Kvindegruppen samles første gang 12.december kl 18.00-21.30
eller ring på 23826115