Conscious Dating – Valentine Edition


Dating: Friday Febuary 14, 2020 – Valentines Day 18-21.30

Hej med dig!

Kom med til en spændende aften for singler, der gerne vil møde andre singler, men som (også) er trætte af de ofte uoplagte, krævende jobsamtale-agtige kaffe-dates.

Du er ikke alene om at have det lidt stramt med Tinder, net-dating mm, og derfor tænkte vi, at det kunne være sjovt at skabe en mulighed for at samle singlerne i en lettilgængelig, sjov og legende atmosfære, hvor man kan komme til at lære nye mennesker at kende på måder, der ikke ligner de “rutiner”, vi plejer at bruge når vi står foran en fremmed.

Vi kan ikke love, at du møder den eneste ene, men du får muligheden for at møde ca 20 personer af det modsatte køn (og 19 af dit eget) i en setting, som vi næsten kan garantere vil få dig til at le.

Du vil ret sikkert komme til at undre dig over, hvor hurtigt vi faktisk kan lege os til ikke at føle os så fremmede og ja faktisk ret trygge ved hinanden.

Denne aften er for dig der: 

– Er single
– Værdsætter nærvær og fordybelse
– Ønsker autentiske relationer
– Har lyst at opdatere dine dating egenskaber
– og blive klogere på dit dating mønster
– Vil bruge en skøn aften med andre skønne singler
– Er interesseret i at udforske tiltrækning og polarisering
– Har lyst til at prøve en ny møde at møde potentielle partnere på

Vær med til en anderledes dating oplevelse med tid til at mærke dig selv. Vi sætter ro, nærvær og bevidsthed forrest og skaber et rum med tid til at mærke og være med det der opstår i mødet med den anden.

Vi starter med ordløse møder, hvor du igennem nærværsøvelser som f.eks. Øjenkontakt bliver guidet til at mærke ind i dig selv og forbindelsen til den anden. Efterhånden bygger vi mere interaktion på, med guidning mod nærværende, bevidst kommunikation.

Vi slutter med at samle det hele til bevidst speeddating – møder med dybde.

Forhåbentlig møder du en potentiel partner, men hvis ikke, lærer du sandsynligvis noget nyt om dit dating mønster og får nogle ideer til hvordan du kan skabe dybere, mere levende og rig kontakt på dine fremtidige dates. Du har under alle omstændigheder haft en rig aften, nærværende og bevidst aften med masser af smukke møder.

Vi sørger for at der er lige mange mænd og kvinder denne aften. Der vil ikke være øvelser, der involverer berøring. Du deltager kun i de øvelser og interaktioner som du har lyst til.

Kh
Diane Ellefsen
& Signe V. Bentzen

Praktik:

Påklædning: Tøj som du føler dig godt tilpas i og som du kan bevæge dig i.

Dato: Friday Febuary 14, 2020 – Valentines Day 18-21.30

Sted: TBA (Copenhagen)

Pris: 300,- per person

Kontakt

Køb billet:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.