Terapi & Priser


Sådan foregår terapien

En session varer normalt 60 min. ved individuel terapi og 90 min. ved parterapi.

Gennem samtale finder vi i fællesskab ind til sagens kerne, og allerede fra 1. session vil der være  mål, som vi kan udarbejde en overskuelig handlingsplan til, så du/I kommer hurtigst muligt i gang med den ønskede udvikling.

Afhængigt af problemstillingen vil du/I blive præsenteret for forskellige øvelser, der kan hjælpe og støtte vejen mod målet. Undervejs i sessionen gennemgår vi den relevante træning og øvelser, så du føler dig tryg ved at arbejde videre med dem hjemme. Der kan fx være tale om mentale øvelser og værktøjer som fx. afspænding, fokusering og mindfulness.

Der vil også være tale mere fysiske øvelser som åndedrætøvelser og bækkenbundstræning. Det kan også være teknikker og værktøjer, der hjælper med at ændre på fx præstationsangst eller letter vejen til orgasme. Endeligt kan det være metoder der kan hjælpe med at ændre eller udvikle på det, som man ønsker at gøre til god og blivende del af din/jeres liv.

Mellem sessionerne laves der (næsten) altid hjemmeopgaver, så forløbet bliver så frugtbart og så effektivt som muligt.

Lidt om mest anvendte metoder og tilgang

Terapien tager altid udgangspunkt i din situation og i dét, du har brug for. Hvert menneske har sin historie og komplekse baggrund. Selvom vi kan opridse og diagnostisere problemet og fx kalde det “for tidlig sædfgang” eller “lavt selvværd”, så kræver det, for at terapien bliver en succes, at vi finder netop dét, som motiver dig til at komme videre.

Et vellykket terapi-forløb kræver altid en modificering af værktøjerne og et tæt samarbejde mellem klient og terapeut, hvor metoderne rettes til, forbedres eller udskiftes undervejs med nogle, der fungerer bedre for dig. Her finder vi grunden til at mange, trods dedikeret indsats, ikke lykkes med “gør-det-selv-metoder”, som beskrevet i udmærkede informative bøger og web-kurser.

Terapien tager afsæt i kognitive adfærdsterapi og den nyere ACT-terapi (Acceptance and Commitment Therapy) samt “S.E.” (Somatic Experience). Men jeg henter også inspiration fra coaching og mindfulness.

Vi inddrager kroppen så meget som muligt fra begyndelsen, da udvikling og ændringer opnåes mest effektivt, når kroppen tager del i indlæringen. Det kan fx være gennem åndedrætsøvelser, meditationsteknikker, fysisk træning som fx knibe-øvelser, de-sensabiliteringsøvelser og sensualitetstræning. Teknikkerne er veldokumenterede metoder til at skabe forandring og øger tillige din kropsbevidsthed & udholdenhed og styrker din evne til fokus og bevidst nærvær.

Hvem kan få hjælp?

Singler

Par

Hetero-

Bi- og homoseksuelle kvinder og mænd

samt mennesker med ambivalent eller anderledes seksualitet.

Priser

Individuel samtale (60 min) 800 kr

Par-terapi (90 min) 1400 kr