Kvindegruppeforløb: Kvindecirkel
Min mission er at samle modige, skønne kvinder, som har lyst til at arbejde med det at være kvinde – sammen med andre kvinder i en kvindegruppe.
De fleste kvinder, jeg møder føler et stærkt behov for at være del af noget større. De udtrykker et stort ønske om at kunne læne sig ind, hente styrke fra og give andre støtte i et stærkt søsterskab. Som jeg ser det, har vi brug for hinanden. Vi har brug for rollemodeller og for andre, vi kan spejle os i, så vi tør se dybere ind i os selv, mærke os selv bedre og vokse af det. Vi kvinder har så meget at give hinanden. Det er dét søsterskab, jeg har lyst til at skabe rammen for med denne kvindegruppe.
Du, som har lyst til at vokse, som har mod på at mærke, sanse, danse, råbe, drømme, håbe, føle, græde, drømme, strække dig og MORE DIG i andre kvinders gavmilde, kærlige og helende selskab. Du som har lyst til at forpligte dig og være del af en kvindegruppe: Kom og være med i Kvindecirkel 2022!
Fællesskab, oplevelser, selvudvikling og meget andet
Mange af os længes også efter magien og det spirituelle eller fantasifulde liv, skønt nogle af os har afsagt os gudstro og kirke. Nogle af os bryster os af en sund skepsis. Vi er forskellige, jeg tror vi spænder vidt. Lad os skabe godt med hjerterum til os alle.
Jeg bidrager med oplæg til sharings, øvelser, meditationer m.m.. Jeg sørger for, at vi holder retningen, som vi søger for at være enige om – inden vi sejler afsted. I kommer med åbne hjerter, med lyst til at have medindflydelse på møderne og lyst til at dele af jer selv.
Kvindegruppen samles af 8 – 12 kvinder.
Her er eksempler på temaer, kvindecirklerne fordybet sig i:
- “Her er jeg, hvem er du?”
- “Kvinders urkraft – gudinder og dæmoner” – Sankt Hans aften-møde
- “Fra ungmø til moder til vis kvinde”
- “Kvindens unikke krop og seksualitet”
- “Autentiske relationer”
- “Kvinde og mand – polaritet i parforholdet “
- “Kvinde, kend din krop”
- “Det ka’ du selvværd – om at rumme og bruge alle følelser”
- “Søster, min søster – overgivelse, tilgivelse og uendelig kærlighed”
- “Stop doing, start being”
- “Sensualitet &Wellness-dag”
Hvad skal vi lave?
Vi kommer til at bruge kroppen og stemmen, gå på opdagelse i os selv og hinanden Vi skal åbne os, så sjælen kan slippe fri og vi kan vokse. Vi arbejder både individuelt, parvist og i gruppen. I denne kvindegruppe vil du blive præsenteret for øvelser fra bl.a. det tantrisk univers og redskaber fra forskellige psykoterapeutiske retninger, shaminisme, mindfulness og meditation.
Og ja, vi skal da også danse lidt!
Hvornår og hvor samles din kvindegruppe?
Kvindecirkel mødes hver 14. dag i 3 timer. I første omgang planlægger jeg disse seks møder for Kvindecirkel 2022. Det kan blive til flere møder, hvis cirklen ønsker det.
Datoerne kvindegruppe-forløbet “Kvindecirkel 2022” ligger på følgende datoer: 1.november, 15 november, 29. november, 13.december, 3. januar, 17.januar. Cirklen begynder 18.00 (kom senest 17.50) og slutter 21.00
Få updates om Kvindecirkel her
Mere praktisk info:
Kom i tøj, du kan røre dig i (du kan sagtens klæde om der), da vi kommer til at bevæge os. Hav også en trøje og måske et par varme sokker med til meditationen. Tag din yogamåtte med – der er gode tæpper at lune sig med.
Hav middagsmaden med. Der er masser af steder at hente mad fra på Nansensgade, men jeg regner kun med 25 min pause og jo mere tid vi tilbringer sammen, desto nærmere kommer vi hinanden.
Lokation:
Nansensgade 47, st. “Center for Kropsterapi & Personlig udvikling”
Pris: 2400 kr.
Forløbet er på 6 tirsdage af 3 timers undervisning, inkl. te & kaffe
Tilmelding til kvindegruppe:
Du tilmelder dig her
Eller ring 23826115
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Bedste hilsner,
Signe